02.17 It-konsulenter

Udførende konsulenter indenfor it-ydelser.

Type
Frivillig aftale
Status
Udbud
Anvendes af
Alle SKI-abonnenter

Status: Nu kan interesserede leverandører blive prækvalificeret på aftalen 

SKI har offentliggjort udbudsmaterialet på 02.17 It-konsulenter. Det betyder, at interesserede leverandører har mulighed for at ansøge om at blive prækvalificeret som tilbudsgivere på aftalen.

Du får adgang til udbudsmaterialet via ETHICS her.

Fristen for at blive prækvalificeret er den 10. februar 2020 kl. 13.00.

I forbindelse med genudbuddet har SKI genbrugt materiale og krav mest muligt for at mindske ressourceforbruget hos de leverandører, som tidligere har budt ind på rammeaftalen.

SKI forventer, at den genudbudte rammeaftale kan benyttes fra sommeren 2020, hvor den eksisterende rammeaftale sættes til at udløbe.

Om den kommende aftale

Med rammeaftale 02.17 It-konsulenter kommer du til at kunne købe udførende konsulenter på timebasis i forhold til konkrete opgaver. Du vil også få mulighed for at anvende rammeaftalen til udførelse af rådgivningsopgaver, som har direkte tilknytning til de udførende konsulentydelser.

Aftalen vil give dig mulighed for at købe ind på et bredt udvalg af it-konsulenter gennem direkte tildeling via en enkel proces, der tager udgangspunkt i din egen opgavebeskrivelse.

Den kommende aftale vil i høj grad minde om den eksisterende aftale på området. Den kan du læse mere om her.

Udbudsmaterialet bliver offentliggjort via et link her på siden, så alle interesserede leverandører har mulighed for at ansøge om at blive prækvalificeret som tilbudsgivere på aftalen.

UDBUDSKALENDER

Udbud opstart
Q4 2019
Offentliggørelse af udbudsmateriale
9. januar 2020
Anmodningsfrist
10. februar 2020 kl. 13.00
Offentliggørelse prækvalifikation
Medio marts 2020
Tilbudsfrist
Ultimo april 2020
Forventet tildeling
Juni 2020
Forventet ikrafttrædelse
Primo juli 2020

Kontakt SKI