SKI hilser den nye udbudslov velkommen

SKI hilser den nye udbudslov velkommen

20. november 2015
Den nye udbudslov er vedtaget. I SKI er vi klar til at implementere den nye lovgivning fra årsskiftet. Og vi glæder os til arbejdet.​

Danmark har fået en ny udbudslov. Det er første gang, at EU’s udbudsdirektiv implementeres i Danmark via en lov. SKI har været med i det udvalg, der har udviklet lovforslaget på baggrund af EU’s udbudsdirektiv. Vi har i arbejdet særligt lagt vægt på, at den nye lov balancerer direktivet med virkeligheden, så indkøb ikke bliver en juridisk disciplin, men derimod en kommerciel disciplin støttet af juraen. Og det er i høj grad lykkedes. Vi er derfor positive over for den nye udbudslov og glæder os til at implementere den i de udbud, der ligger efter årsskiftet.  

Større klarhed, fleksibilitet og forenkling

Erhvervs- og Vækstministeriet skriver om den nye udbudslov i en pressemeddelelse:

Udbudsloven fører blandt andet til større klarhed, fleksibilitet og forenkling af udbudsreglerne. Både de offentlige myndigheder og de private virksomheder kan se frem til markant lavere omkostninger forbundet med udbud, når den nye lov træder i kraft. Loven forventes at medføre besparelser for virksomhederne på 70 mio. kr. årligt og for det offentlige på 800 mio. kr. årligt.”

Både de offentlige myndigheder og de private virksomheder kan se frem til markant lavere omkostninger forbundet med udbud, når den nye lov træder i kraft.​​​
​​​​​​​​​