Abonnementspriserne stiger pr. 1. januar 2016

Abonnementspriserne stiger pr. 1. januar 2016

04. november 2015
Er din organisation abonnent hos SKI, skal du være opmærksom på, at abonnementsbetingelserne ændrer sig pr. 1. januar 2016. Det er helt konkret abonnementspriserne, der stiger.

SKI’s bestyrelse og ejere har besluttet, at en større del af vores indtægter fremover skal komme fra vores kunders abonnementsbetaling. Derfor stiger abonnementspriserne pr. 1. januar 2016. Hvor meget priserne stiger for netop din organisation afhænger af abonnementstypen.

Nye priser

De nye abonnementspriser for de fire forskellige abonnementstyper er pr. 1. januar 2016:

  • Storkundeabonnement: 
    • ​​​25.000 kr. (2016-pl) for kommuner, regioner og ministerier 
    • 10.000 kr. (2016-pl) for andre storkundeabonnenter
  • Basisabonnement: 750 kr. (2016-pl)
  • Uddannelsesabonnement: 1.500 kr. (2016-pl)
  • Forenings-/Koncernabonnement: 10.000 kr. (2016-pl)

Abonnementet vil automatisk blive opkrævet i 1. kvartal 2016, så du skal ikke selv foretage dig noget.

Når du bruger vores aftaler, er du sikker på, at du køber lovligt ind til en konkurrencedygtig​ pris.​​​​​​

​Fordele ved dit abonnement 

Når din organisation er abonnent hos os, har du mulighed for at bruge vores rammeaftaler til indkøb af alt fra kontorartikler over byggematerialer til computere og konsulentydelser. Når du bruger vores aftaler, er du sikker på, at du køber lovligt ind til en konkurrencedygtig pris. Samtidig sparer din organisation omkostningerne ved selv at gennemføre et udbud og stå for den efterfølgende aftaledrift.

Som abonnent har du også mulighed for at deltage i vores årsdage og andre arrangementer som fx netværksmøder for udbudsjurister, offentlige indkøbere og indkøbsfællesskaber.​​​​​​​​