50.90 Fødevarer: Udbudsmaterialet er offentliggjort

50.90 Fødevarer: Udbudsmaterialet er offentliggjort

18. april 2016
Udbudsbekendtgørelsen og det endelige udbudsmateriale på den forpligtende aftale 50.90 Fødevarer er offentliggjort. I alt har 51 kommuner tilsluttet sig aftalen med en samlet volumen på over en mia. kr.

Vi har offentliggjort udbudsbekendtgørelsen og det endelige udbudsmateriale på den forpligtende aftale 50.90 Fødevarer. Interesserede leverandører kan byde ind på aftalen frem til den 12. maj 2016 kl. 13.00. Herefter vil vi evaluere de indkomne tilbud for at finde frem til, hvem der bliver leverandør af fødevarer til de tilsluttede kommuner.

Resultatet af tilslutning til aftalen

I februar/marts måned 2016 havde kommunerne mulighed for at tilslutte sig aftalen. Opgørelsen viser, at 51 kommuner og en anden offentlig organisation har valgt at tilslutte sig med en volumen, der samlet set forventes at overstige en mia. kr.

Forventet ikrafttrædelse

Vi forventer, at aftalen træder i kraft i efteråret 2016.

Læs om sortimentet på aftalen og følg med i tidsplanen på ski.dk.​​

​​​