50.85 Brændstof og fyringsolie: Opstart af udbud fremrykket

21. oktober 2015
SKI har fremrykket opstarten af udbudsarbejdet på den forpligtende aftale 50.85 Brændstof og fyringsolie.

Aftalen kommer fremadrettet til at være SKI’s eneste brændstofaftale, da SKI’s frivillige aftale på området ikke bliver genudbudt, når den udløber ultimo februar 2016. ​

Vil du være med til at forme aftalen, kan du tilmelde dig som deltager i projektgruppen​

SKI nedsætter en kommunal projektgruppe, der skal være med til at sikre, at aftalen bedst muligt imødekommer kommunernes behov. 

Aftalen forventes at træde i kraft i foråret 2016.

I juni måned 2015 besluttede styregruppen for de forpligtende aftaler, at brændstof og fyringsolie skulle være en del af aftaleområderne i bølge 5. Vi har valgt at fremrykke opstarten af den kommende forpligtende aftale 50.85 Brændstof og fyringsolie og går i gang med udbudsarbejdet nu. Det skyldes, at SKI’s frivillige aftale på området 06.01 Brændstof og fyringsolie, der i dag bruges af en række kommuner og offentlige organisationer, ikke bliver genudbudt, når aftalen 

udløber ultimo februar 2016. Den forpligtende aftale kommer derfor til at være SKI’s eneste aftale på området, når den frivillige aftale udløber. 

For at sikre at de kommuner, der anvender SKI’s frivillige aftale i dag bliver informeret, vil vi kontakte dem direkte.

50.85 Brændstof og fyringsolie bliver en kommunalt forpligtende aftale. Det betyder, at din kommune skal tilslutte sig aftalen i tilslutningsperioden, hvis du ønsker at anvende aftalen, når den træder i kraft. Som sædvanligt vil andre offentlige organisationer også have mulighed for at tilslutte sig den forpligtende aftale.

Vær med til at forme den kommende aftale

I september udsendte vi en invitation til at deltage i projektgruppearbejdet via de kommunale indkøbsfællesskaber. Vi går i gang med at etablere projektgruppen til aftalen, med de tilmeldinger vi har fået, men der er plads til flere deltagere.

Så har du lyst til at deltage i projektgruppearbejdet, skal du hurtigst muligt kontakte dit indkøbsfællesskab. De står for at koordinere den kommunale deltagelse. 

Er din kommune ikke medlem af et indkøbsfællesskab, kan du tilmelde dig ved at kontakte markedschef Mickey Abben Johansen på mail: maj@ski.dk eller på tlf.: 40 23 41 17.

Læs mere om, hvad det vil sige at være projektgruppedeltager i denne miniguide​.  

Ikrafttrædelse

Den kommende forpligtende aftale 50.85 Brændstof og fyringsolie forventes at træde i kraft i foråret 2016.