50.85 Brændstof og fyringsolie: Nu kan du bruge aftalen

50.85 Brændstof og fyringsolie: Nu kan du bruge aftalen

01. juni 2016
Den forpligtende aftale 50.85 Brændstof og fyringsolie er trådt i kraft. De tilsluttede kunder kan dermed bestille tankkort og få leveret brændstof. Du finder vejledninger, der hjælper dig i gang med at bruge aftalen på ski.dk.

SKI’s forpligtende aftale på brændstof og fyringsolie er nu klar til brug. Sortimentet på aftalen, omfatter kerneydelser inden for brændstof og fyringsolie, der er fordelt på to delaftaler.

Delaftale 1 - Tankkort til tankstationer:
  • Benzin 92 (med lovpligtigt indhold af bioethanol)
  • Benzin 95 (med lovpligtigt indhold af bioethanol)
  • Diesel (med lovpligtigt indhold af biodiesel)

Delaftale 2 - Levering af brændstof og fyringsolie:
  • Benzin 95 (med lovpligtigt indhold af bioethanol)
  • Diesel (med lovpligtigt indhold af biodiesel)
  • Diesel (uden biodiesel)
  • Fyringsolie (standard)
  • Alkylatbenzin (uden iblanding af olie)
  • Alkylatbenzin (med 2 % syntetisk 2-taktsolie)
  • Marinegasolie (50 ppm)

Hjælp til at købe ind på aftalen

Du køber forskelligt ind på de to delaftaler, derfor har vi udarbejdet en vejledning, der hjælper dig i gang med at bruge dem. Vejledningerne er tilgængelig via aftalesiden  på ski.dk.

Beregner hjælper med at finde den rette leverandør på delaftale 1

Nogle af de tilsluttede kommuner og andre offentlige organisationer har valgt at købe brændstof ud fra en totalomkostningsberegning (TCO). Disse organisationer vil ved kontaktens start skulle lave en TCO-beregning, der medtager de omkostninger, der er forbundet med tankning og udregner, hvilken leverandør der er billigst.

Vi stiller et TCO-beregningsværktøj og vejledninger, der hjælper med at gennemføre beregningen, til rådighed på aftalesiden under ”aftaledokumenter” .

Ikke kommunale organisationer kan fortsat tilslutte sig aftalen 

50.85 Brændstof og fyringsolie er SKI’s eneste aftalen på området og er åben for, at ikke-kommunale offentlige organisationer kan fortsat tilslutte sig aftalen.
Så har du behov for at tanke brændstof, men er din organisation er ikke tilsluttet aftalen, kan du stadig få mulighed for at købe ind på den. Det gør du ved at tilslutte din organisation. Hvis du er i tvivl om du, hvordan du gør det, er du velkommen til at kontakte SKI.

Mere information om aftalen


​​