50.30 Møbler: Høringen er i gang

11. december 2015
SKI har sendt det foreløbige udbudsmateriale på den kommende forpligtende aftale 50.30 Møbler i høring. Der er frist for kommentarer den 15. januar 2016.

Aftalen omfatter et stort udvalg af møbler til administrative arbejdspladser. Tilslutning til aftalen forventes at ligge fra den 27. januar til den 26. februar 2016.

Vi har sendt det foreløbige udbudsmateriale på den kommende forpligtende aftale 50.30 Møbler i høring. Det betyder, at du har mulighed for at læse og kommentere materialet, inden der lægges sidste hånd på det.

Adgang til udbudsmaterialet

Du kan få adgang til udbudsmaterialet via SKI’s udbudssystem ETHICS

Materialet omfatter følgende:

  • ​​Aftalevilkår
  • Rammeaftale 
  • Udbudsbetingelser 
  • Bilag II - Leverandørens rapportering til SKI
  • Bilag III - Opdatering af sortiment 
  • Bilag IV - Regulering af priser
  • Bilag V - CSR
  • Bilag VI - E-handel 
  • Bilag VII.A - Kravspecifikation
  • Bilag VII.B – Produkttilbud 

Vi har udarbejdet en skabelon, der skal bruges, når du kommenterer eller stiller spørgsmål til udbuddet i forbindelse med høringen. Skabelonen findes sammen med udbudsmaterialet i ETHICS​

Det er muligt at kommentere udbudsmaterialet frem til og med den 15. januar 2015. Høringsperioden er længere end de normale tre uger, da den ligger hen over jul og nytår.

Om aftalen

Den kommende forpligtende aftale 50.30 Møbler er et genudbud, der samler de nuværende to forpligtende aftaler på området i én. I udviklingen af udbuddet har projektgruppen haft fokus på, at erfaringerne fra de nuværende aftaler bliver indarbejdet i den kommende aftale. Projektgruppen har ydermere ønsket, at møblerne på aftalen skal være af en god kvalitet, samt at aftalen skal indeholde gode service- og rådgivningsvilkår.  

Det har resulteret i, at din kommune vil kunne købe ind blandt et stort udvalg af møbler, der ud over pris også bliver vurderet på kvaliteten af produkterne samt den service, leverandørerne byder ind med. 

Sortimentet på aftalen består af møbler til administrative arbejdspladser og indeholder ca. 2000 varelinjer inden for følgende produktgrupper:

  • ​Skriveborde
  • Skrivebordstole
  • Mødeborde
  • Mødestole
  • Barborde
  • Barstole
  • Reoler
  • Skærmvægge
  • Skrivebordslamper

Inden for hver produktgruppe vil du have mulighed for at vælge mellem forskellige typer, størrelser, materialer og farver.

Projektgruppen

Udformningen af udbuddet sker i tæt samarbejde med en projektgruppe, der består af indkøbere og fagpersoner med særlig viden i forhold til krav og sortiment.

Projektgruppen består af repræsentanter fra: 

  • Frederikssund Kommune, Fredensborg Kommune (IN: Indkøbsfællesskab Nordsjælland)
  • Kolding Kommune (KomUdbud)
  • Skanderborg kommune (Jysk Fællesindkøb)
  • Gentofte Kommune (Spar 5)
  • Rødovre Kommune (Vestegnens Indkøbsforum)
  • Faxe Kommune, Greve Kommune, Holbæk Kommune, Næstved Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted Kommune (FUS: Fællesudbud Sjælland)
  • Varde Kommune, Vejen Kommune (Sydjysk Kommuneindkøb)
  • Nyborg Kommune (Fællesindkøb Fyn)
  • Københavns Kommune

Tilslutning og ikrafttrædelse

Vi forventer, at tilslutningen til aftalen kommer til at ligge i perioden fra den 29. januar 2016 til den 26. februar 2016. Kun hvis din kommune tilslutter sig aftalen i tilslutningsperioden, har du mulighed for at bruge aftalen, når den træder i kraft i august 2016. 

Vi udsender yderligere information om tilslutning på et senere tidspunkt. 

Følg med i seneste nyt om 50.30 Møbler​ på ski.dk.

​​​​​​​​​​