09.01 Fødevarer og engangsartikler: Aftalen er klar til brug

09.01 Fødevarer og engangsartikler: Aftalen er klar til brug

18. juli 2016
Nu kan du købe ind på den frivillige aftale for fødevarer og engangsartikler. Aftalen er udarbejdet i samarbejde med faglige specialister, og omfatter et bredt sortiment, der tager højde for sæsonbetonede varer.

Vores frivillige aftale 09.01 Fødevarer og engangsartikler er særligt målrettet offentlige indkøbere, der har behov for at købe fødevarer, fødevareemballage og engangsartikler. Aftalen er netop trådt i kraft, og store og små køkkener samt kantiner i offentlige organisationer kan dermed begynde at bestille varer via aftalen.

Sådan køber du ind på aftalen

Du har følgende indkøbsmuligheder, når du køber ind blandt aftalens brede sortiment af økologiske og konventionelle fødevarer samt emballage og engangsartikler:

  • ​Direkte tildeling - enkelt træk, skal du anvende, hvis din organisations årlige indkøb på aftalen maksimalt er 100.000 kr. ekskl. moms opgjort pr. CVR-nummer.
  • Direkte tildeling – periodekøb, skal du bruge, hvis din organisations årlige indkøb på aftalen er mere end 100.000 kr. og mindre end 10 mio. kr. ekskl. moms opgjort pr. CVR-nummer.
  • Miniudbud – periodekøb. Du skal gennemføre et miniudbud, når en af følgende to vilkår er opfyldt:

    1. Din organisation har en årlig indkøbsvolumen på minimum 10 mio. kr. ekskl. moms opgjort pr. CVR-nummer
    2. Flere enheder (CVR-numre) foretager et samlet indkøb (miniudbud), der har en estimeret volumen på minimum 5 mio. kr. pr. år, og hver enhed har et årligt indkøb på minimum 0,5 mio. kr. (ekskl. moms). Hver enhed får efterfølgende en selvstændig aftale med den vindende leverandør.

På vores hjemmeside kan du se, hvilke muligheder du har for at købe ind på aftalen.

Aftalens udformning

En stor referencegruppe bestående af indkøbs- og udbudsansvarlige samt køkkenfagligt personale bistået af faglige specialister fra Københavns Madhus og Madkulturen under projekt ’Kloge fødevareindkøb’, har deltaget i udarbejdelsen af aftalens bestemmelser og varesortiment. Dette for at sikre, at aftalen tager højde for kundernes behov for sæsonvarer og ønsker til både konventionelle og økologiske varer.

Du kan få mere information om aftalens sortiment på ski.dk.

Hjælp til indkøb

I samarbejde med referencegruppen på aftalen har vi udarbejdet informationsmateriale samt tildelingsværktøj, der hjælper dig og brugerne i din organisation med at købe ind på aftalen.

Du kan finde materialet og læse mere om aftalen på vores hjemmeside.

​​​