02.08 Tele og data: Genudbydes allerede nu

02.08 Tele og data: Genudbydes allerede nu

14. juli 2016
SKI genudbyder den frivillige aftale 02.08 Tele og data, med en forventet ikrafttrædelse i juli 2017, hvor den nuværende aftale på området udløber. Få indflydelse på den nye aftale – tilmeld dig referencegruppen.

Den nuværende aftale på tele og data trådte i kraft i juli 2014 og løber over fire år. De første to år af aftaleperioden ligger fast, mens de to næste år er etårige optioner, der gør det muligt at forlænge aftalen. Vi har forlænget aftalen det første af de to mulige år, men vælger nu at genudbyde aftalen fremfor at forlænge den en gang til.

Det skyldes, at vi med fremrykningen får mulighed for at strømline aftalestrukturen, idet vi genudbyder 02.08 på et gunstigt tidspunkt, hvor leveringsaftaler fra både den gamle og den nuværende 02.08 Tele og data kan koordineres. Dermed kan alle, der benytter sig at vores tele og data aftaler, på et oplyst grundlag, træffe den bedst mulige beslutning om deres fremtidige tele-engagement.

Vi er i gang med en markedsanalyse af området, der skal afdække, hvilke behov og ønsker der er til den kommende aftale på tele og data. 

Du kan holde dig opdateret på vores hjemmeside, hvor vi løbende informerer om genudbuddet.

Få indflydelse på aftalen – deltag i referencegruppen for kunder

Vil du som kunde være med til at forme den kommende aftale, kan du nu tilmelde dig referencegruppen.

Som deltager i referencegruppen har du mulighed for at være med til at udvikle aftalen. Du kan få indflydelse på sortimentet og kan derved være med til at sikre, at ydelserne flugter med din organisations behov for tele og data.

Har du spørgsmål til den kommende aftale, eller har du lyst til at deltage i referencegruppen, er du velkommen til at kontakte kontraktansvarlig Thilde Krogh Sørensen. Se kontaktinformation herunder.


​​​​​​​