Indkøbsfællesskab Nordsjælland: SKI lytter mere til os nu

Indkøbsfællesskab Nordsjælland: SKI lytter mere til os nu

​Udbudskonsulent Anja Lodberg fra Frederikssund Kommune var med i projektgruppen, der udviklede den nye forpligtende rammeaftale 50.90 Fødevarer, som træder i kraft i januar 2017.

I projektgruppen har hun været en af to repræsentanter for Indkøbsfælleskab Nordsjælland (IN), og da hun efterhånden har deltaget i en del SKI-projektgrupper, har hun oparbejdet en solid erfaring med forretningsgangene i de forpligtende aftaler, ligesom hun kender SKI’s paradigmer og derfor ved, hvilke temaer hun skal være særlig opmærksom på i løbet af processen. 


 

Udbudskonsulent Anja Lodberg 
fra Frederikssund Kommune​


 
 

 

God sparring

”IN har derved haft mulighed for at påvirke aftalen, således at vores behov tilgodeses, og således at aftalen let kan anvendes ude i kommunerne, helt ude i slutleddet, der bestiller på aftalen. Vi har også haft indflydelse på en række øvrige aspekter – lige fra e-kataloger over bestilling til levering og fakturering,” siger Anja Lodberg.

”SKI er blevet bedre til at lytte til vores synspunkter. Min oplevelse er, at vi har en god indflydelse på både retning og indhold. Der er efterhånden fin sparring på tværs af projektgruppen i forhold til at tilgodese både store og små kommuner og deres individuelle behov. Kunsten er, at SKI’s aftaler skal kunne rumme begge kommunetyper, og det er lykkedes i dette projekt,” siger Anja Lodberg.

SKI har jo sin berettigelse i, at man kan lø​fte udbud, som alle kommuner ellers skulle gennemføre hver for sig​


Havde gerne set lavere minimumsbeløb

Hun kom dog ikke igennem med alle sine synspunkter. Anja Lodberg ville således gerne have haft påvirket aftalen, således at minimumsbeløb pr. bestilling var blevet 1.000 kr. og ikke 1.500 kr., men af forskellige årsager og i kompromisets ånd endte det med et beløb på 1.500 kr. Ellers er hun glad for arbejdet i projektgruppen. 

”SKI har jo sin berettigelse i, at man kan løfte udbud, som alle kommuner ellers skulle gennemføre hver for sig,” siger Anja Lodberg.​​​​​​​​​​​​​

Kontakt SKI

Niels Munch

Niels Munch

Teamleder

E - nmu@ski.dk

T . 40 49 16 06